Reformationen 300 år i Assens 1817

I anledning af Reformationens 500 år 2017

Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Dagen regnes som reformationens begyndelse,
og har som sådan været fejret gennem århundreder. Dagen er efterhånden gået i glemmebogen, men tidligere var den en festdag.
300-årsdagen for reformationen blev i Assens fejret ved en storslået fest. Festen blev fyldigt refereret i Fyens Stiftstidende den 12. november 1817.


      Portrættet af Martin Luther, som hænger i Assens Kirke, blev skænket til kirken
      af præsten Jens Hornsyld ved reformationsfesten i 1817. Foto Margit Egdal. 

       

 

Fejring af 300-året for
reformationen i Assens 1817


Her, som i andre købstæder, bebudede salmemelodier fra kirketårnet og klokkernes ringning den nært forestående fest.

På festdagen selv blandede instrumenternes lyd sig med orglets toner og menighedens sang. På en pille i kirken, lige over for prædikestolen, var ophængt et billede af Luther i en antik ramme omkranset af egeløv og evighedsblomster.  Billedet var i sig selv mærkværdigt ved sin ælde, da det uden tvivl var malet af en kunster, der var samtidig med Luther, og for mange år siden bragt hertil fra Tyskland. Nu blev billedet skænket til Assens Kirke af sognepræsten, hr. pastor Hornsyld, ridder, til erindring om festen. Hvad der især forhøjede gavens værd, var den sjældne kunst, med hvilken den ædle og liberale kunstner, hr. professor Lorentzen i København, havde opfrisket de afblegede farver, og med kraftig og heldig pensel oplivet de falmede træk, så at det syntes som om den djærve ærlighed, den gudsfrygt og uforfærdede frimodighed, der for hen ved 300 år siden besjælede reformatoren, nu på ny lyste fra hans ansigt. Det var som om, dette lys overførtes til taleren og de ved ham henrevne tilhørere.

En ualmindelig talrig skare fyldte kirken både til højmesse og aftensang og viste ved stille andagt og uafbrudt opmærksomhed, at festen og dens anliggende var vigtig og højtidelig.

Allerede før højtidens begyndelse havde den første lærer, hr. kateket Mønster, ladet byens borgerskole festligt udsmykke. I hver af skolens to værelser stod et lille alter, over hvilket var anbragt et krucifiks, og desuden, i det ene værelse, Morten Luthers portræt mellem de tre troens artikler, i det andet et portræt af Luthers hustru, alt omslynget af grønne kranse. Her samledes på festens anden dag skolens ungdom, som i fællesskab havde sparet sammen til at udstyre 4 fattige børn med nye klæder.

Skolekommissionen og en del af børnene var mødt. En salme blev sunget og eftersom læreren havde gjort de tilstedeværende opmærksom på de børn, som havde udmærket sig ved flid og sædelighed, greb sognepræsten lejligheden til at fortælle børnene om den mand, Martin Luther, til hvis minde festen var indstiftet. Han lagde dem på hjerte, at Luther ved sine bestræbelser for ungdommens oplysning og især ved udgivelsen af sin lille katekismus havde vist sig som en sand børneven og en ægte discipel af den guddommelige mester og lærer, der med himmelsk blidhed samlede de små børn omkring sig og gav dem den hulde forsikring, at kun sådanne tilhørte Guds rige. Præsten sluttede med den inderlige formaning til alle, unge og gamle, at de ville bevare mindet om denne dyrebare fest i kærlige hjerter og således overgive det til deres børn og efterkommere, at en from og Gud hengiven slægt engang med endnu større glæde og inderligere taknemmelighed kunne se en ny jubelfest i møde. Dyb rørelse viste sig i de tilstedeværendes ansigter, og selv de fra den mosaiske religion, der overværede højtideligheden, hverken kunne eller ville tilbageholde deres følelser.  

For de milde gaver, som menigheden i anledningen af festen havde sammenskudt, blev der nu bespist 70 fattige i skolestuerne. Allerede dagen før festen havde 34 fattige familier fået hver et brød på 7 ½ pund og 4 pund oksekød.

I hospitalet bespistes 18 lemmer og to børn. Fangerne i de offentlige arrester bespistes af samme mad. Fattige sengeliggende fik mad tilsendt og en trængende familie fik hjælp til sin husleje
.

Luthers Katekismus i 319. oplag fra 1939 – alletiders mest sejlivede skolebog.
Katekismen var gennem århundreder skolelærdom for børn, der lærte teksten udenad.
Det gav fælles forankring i troen.

 
 
 

Reformationsdagen var en festdag, som førhen blev fejret over alt, selvfølgelig også i det
lille Bederslev Sogn på Nordfyn. Her havde grev Petersdorff ladet en ny skole opføre
i året 1836, og da skolen skulle indvies, skete det ved Reformationsfesten 31. oktober 1836. Bedre dag kunne ikke findes.

 


Af de på sognepræstens opfordring ved menighedens frivillige bidrag indkomne bibler blev én skænket til arresterne, to til hospitalet, to til to fattige, skikkelige familier, og to til to tjenestetyende som ved gudsfrygt og langvarig tro tjeneste havde gjort sig værdige til denne hædrende udmærkelse.

Således helligholdtes i Assens den i enhver evangelisk kristens øjne minderige fest på en måde, der vel er simpel, men som vi tillige tør håbe, er Gud tækkelig og velbehagelig.

Da indsenderen af dette hverken er barnefødt her eller i egentlig forstand kan tælles til byens borgere, så håber han med så meget større fordring på tiltro at kunne forsikre: At det ikke er første gang, at Assens indvånere har udmærket sig ved stille bramløs godværdighed.
Det anføres blot her, at de i anledning af kroningsfesten (kong Frederik VI’s kroning i 1815) foruden en gave af 1200 rigsbankdaler, som de i deres samvittighed fandt sig forpligtede at ofre til deres trængende kirke, også lod 90 fattige bespise.



Denne artikel, som stod i Fyens Stiftstidende 1817,
er et bidrag fra Evald Andersen til Vestfynsk Hjemstavn 2017.
 

 
 

www.vestfynskhjemstavn.dk