Følfod er bondens værste plage
Om  Udryddelsen  af  Følfod

 

  

Så snart blomsterhovederne om foråret viser sig, bør de enten plukkes eller hugges af. Dette sidste sker lettest med et vinkeljern fastgjort i enden af en stok og tildannet som en lang, skarp kniv. Og dette arbejde må gøres flere gange hvert forår, så længe der er blomster, for at ingen skal få lov at bære modent frø, da planten med lethed formerer sig på den måde især i fugtige somre, og mange brave landmænd ellers let af den grund kan komme til at undgælde for en forsømmelig nabos skyld.

Dernæst må man fra midten af juni (før kan det sjældent nytte) og indtil september, altså i den tid, planterne står med sine kraftigste bladduske, eller bladrosetter, hver gang der er kommet en regnbløde, og mens jorden endnu er rigelig fugtig, omfatte hele bladdusken med hånden så tæt ved jorden som mulig og trække hele planten op. Derved opnår man ikke blot at få bladdusken, men også en del af de knopper, som vil danne udløbere i det følgende år, til at følge med. Og dermed er disse ødelagte. Endvidere opnår man, at rødderne nede i jorden nu mangler sine blade, uden hvilke de på denne årstid ikke kan leve og derfor vil overstrømme af saft og gå i forrådnelse.
Hvis jorden er for tør, til at man kan trække planterne op, så kan de også graves op med greb eller spade.

 

 

   

Følfodens blade kan minde om omridset af hoven på et føl - deraf navnet.

Indtil hormonmidlernes fremkomst var følfod med sine lange underjordiske udløbere et frygtet og besværligt ukrudt i vintersædmarker.

Følfod er bondens værste plage, sagde man omkring 1870. - Intet formerer sig så stærkt som grundtvigianere, rotter og følfødder.

Følfoden, der holder af kalkholdig jord, blev først et problem midt i 1800-tallet, da man begyndte at mergle, dvs. at tilføre markerne det kalkholdige ler, meglen. Med svenskharven kunne man yderligere komme til at sprede rodnet ud på en hel mark.

Billederne af følfoden er taget den 9. april, inden bladene er kommet frem. Følfoden voksede på en fugtig skråning for enden af Vestfyns Golfklub på Krengerupvej ved Glamsbjerg. I 2009 blev følfodsstykket lagt ind til golfbanen.

Vejledningen i udryddelse af følfod stammer fra "Den lille Husmandsbog", 5. udgave fra år 1900 er vist.

Denne side er digitaliseret af Margit Egdal 13.3.2015 til Vestfynskhjemstavn.dk